Danish Laser Technology bliver til Beritech Manufacturing

Ny direktion indtræder i DLT med en strategi, der skal generere vækst og udvikling i virksomheden og skabe nye løsninger og produkter til vores kunder.

Bent Larsen og Claus Bilde erstatter ledelsen i DLT med målsætningen om at skabe yderligere fokus på salgs- og produktionsoptimering for bedre at udnytte virksomhedens store produktionsapparat. Tidligere fabrikschef Mikael Borup indgår i ny rolle som salgschef.

Tiltræden af Bent som direktør og Claus som økonomiansvarlig skal markere en ny start, og for yderligere at understøtte dette, skifter DLT navn til Beritech Manufacturing.

 

Udviklingen skal realiseres via forskellige tiltag, der kan generere arbejde til vores maskinpark. Allerede nu arbejdes på at skabe kontakter mhp. at blive del af virksomheder, der kan blive fremtidige kunder og bidrage med knowhow, kapacitet og nye kompetencer.

Denne vækstplan er for at sikre, vi har hele forsyningskæden og betyder, at vi vil kunne tegne dele til vores kunder og levere både halvfabrikata samt hele løsninger til deres videre produktionsproces. Disse målsætninger understøttes af vores plan om at udvide produktionsfaciliteterne med svejse- og efterbehandlingsfaciliteter. Dette er en proces, vi forventer at implementere hurtigt og over de efterfølgende 6-9 måneder at have fuldt implementeret.

Kvalitetsløsninger inden for rør- og pladebearbejdning

Beritech Manufacturing er en moderne samarbejdspartner og underleverandør inden for rør- og pladearbejde. Med udvidelsen af vores produktion i 2017 og med løbende investeringer i nyt produktionsudstyr, er vi rigtigt godt rustet til fremtidens vækst og de krav som vores kunder har til os som en professionel underleverandør.

Beritech Manufacturing er 100% underleverandør. Vi sikrer vores kunder høj kvalitet, effektive leveringstider og stor fleksibilitet. Dette har gennem flere år givet os vækst, og i 2016 samt 2017 blev vi kåret som Gazelle-virksomhed. Vi prioriterer en direkte og professionel dialog med kunden. Derfor har vi skabt et højt specialiseret team af dygtige medarbejdere, der engagerer sig i at løse kundernes behov inden for alle typer af opgaver. Vi stræber hver dag efter at levere den bedste service og kvalitet til vores kunder.

Vi tilbyder en bred vifte af specialkompetencer og fagdiscipliner – alt fra laser- og vandskæring til afgratning og slibning. Vi har kapacitet til både større og mindre opgaver og har et bredt og indgående erfaringsgrundlag som underleverandør til en bred vifte af industrier.

Erfarne folk

Beritech Manufacturing består af et højt specialiseret medarbejderteam med dedikation til plade og rørskæringsteknologien og ydermere stor erfaring med produktions optimering af vores Bystronic lasere og vandskære.

Vi arbejder hver dag for at levere den bedste service og kvalitet til vores kunder.

Vi oplever gang på gang, at vi leverer værdiforøgelse til vores kunder, så vores motivationen er høj – og det vil den også være for dit produkt.

​Kontakt os allerede i dag for en snak om dine muligheder.Kontakt