Nyhed

Parløb i den øverste ledelse: Beritech Group udpeger ny Co-CEO

Nyhed
02-09-2024

Beritech Group byder per 2. september Lars Mynderup velkommen som Co-CEO.

Lars Mynderup vil fremover indgå i et strategisk parløb med nuværende CEO og ejerleder, Bent Larsen, i ledelsen af Beritech Group, en markedsledende international samarbejdspartner indenfor procesudstyr og projektløsninger til fødevare- og farmaceutisk industri.

Tiltrædelsen af Lars Mynderup markerer en betydningsfuld styrkelse af ledelsesteamet, hvor de to CEO’er vil forene deres komplementære kompetencer for at drive virksomheden yderligere fremad.

Lars vil arbejde på tværs af hele organisationen, men vil primært beskæftige sig med Pharma-segmentet, hvor hans erfaring og strategiske indsigt vil være en værdifuld drivkraft for virksomhedens fortsatte vækst.

Lars Mynderup og Bent Larsen

Lars Mynderup kommer senest fra en direktørpost hos Marel i Støvring, hvor han har haft rollerne som Managing Director og Service Director. Med hans stærke kommercielle mindset og strategiske evner vil hans tiltrædelse bidrage til en endnu mere dynamisk og effektiv ledelse af Beritech.


Hos Bent Larsen er der begejstring for den nye ejerstruktur: ”Lars og jeg har et stærkt fælles syn på ledelse og virksomhedskultur. Vi deler de samme grundlæggende værdier, men vores forskellige kompetencer og erfaringer gør, at vi kan komplementere hinanden på bedste vis.”

Et unikt samarbejde i toppen af Beritech

De to ledere vil arbejde tæt sammen om at forme Beritechs strategiske retning, men ejerforholdene i den vækstende nordjyske virksomhed forbliver uændrede.


Beslutningen er et led i en større udvidelse af direktionen i Beritech Group. Indenfor de sidste måneder har Beritech budt velkommen til tre andre direktionsmedlemmer; Allan Styrishave, Lotte Mathiesen og Anders Lomholt. Om forandringerne siger Bent Larsen: ”Det har været en nødvendig og naturlig udvikling at skærpe vores fokus på strategi og procesoptimering, særligt i lyset af den massive vækst, vi har oplevet de seneste år. Det er afgørende for at bevare den agilitet, vi er kendt for.”


Lars Mynderup ser også frem til at dele CEO-posten: ”Vi kan være flere steder på én gang — bogstaveligt talt. Bent og jeg har planer om at forme et partnerskab, hvor vi kan tage os af forskellige opgaver i dagligdagen, men samtidig stå sammen om at håndtere de stadig mere komplekse beslutninger. Med co-leadership kan vi bringe flere perspektiver ind i beslutningsprocesserne.”

"Med co-leadership kan vi bringe flere perspektiver ind i beslutningsprocesserne."
– Lars Mynderup

Beritech DNA

Lars Mynderup er især tiltrukket af Beritechs unikke DNA og siger: "Noget af det mest spændende og udfordrende bliver at komme ind i en virksomhed med en så stærk kultur. Der er en grundlæggende forståelse af at alle personer er uundværlige, for at biksen kører som den skal. Af samme grund lægger Beritech et stort arbejde i at rekruttere og fastholde de bedste talenter. Det er noget, jeg glæder mig til at være en del af, og noget jeg sætter en stor ære i at bevare i vores videre drift og vækst."


Med denne styrkede ledelse tager Beritech Group hul på et nyt kapitel, hvor organisationen står stærkere end nogensinde før, klar til at gribe fremtidens muligheder og sikre fortsat vækst og succes.

For yderligere information

Kontakt venligst Anne Kold, Marketing & Communications Manager, på +45 60 12 15 10 eller ako@beritech.dk.