Nyhed
Gennem erhvervelsen af BB-Steel kan Beritech tilføje flere kompetente medarbejdere til det eksisterende team af on-site installatører og montører på Sjælland. Hermed overstiger Beritechs samlede arbejdsstyrke 500 fagfolk, og de samlede kompetencer inden for montage, rørføring og svejsning styrkes.
Med ekspertise inden for præfabrikation og on-site installation har BB-Steel gennem tiden etableret en række solide partnerskaber – blandt andet inden for medicinalindustrien. Derfor kommer opkøbet også på et strategisk afgørende tidspunkt for Beritech, hvor efterspørgslen stiger på Sjælland – netop fra større medicinalvirksomheder.
I forbindelse med ejerskiftet vil BB-Steel gennemgå en navneændring og blive reintroduceret som Beritech Kalundborg. Derudover fortsætter Beritech aktivt med at øge gennemsigtigheden på tværs af deres lokationer, hvilket inkluderer yderligere navneændringer inden for koncernen.
Opkøbet af BB-Steel medfører en betydelig forøgelse i Beritechs kapacitet. Udover BB-Steels faciliteter i Kalundborg, og Beritechs allerede etablerede faciliteter i Hillerød, vil der desuden etableres nye faciliteter på Østre Havnevej i Kalundborg. Hermed forstærkes kapaciteten markant.
Forhenværende CEO i BB-Steel, Mads Borregaard, forsætter som en del af den daglige ledelse på Sjælland i et års tid, hvorefter han overgår til en rådgivende funktion.
Mads´ beslutning om at sælge BB-Steel til Beritech var især påvirket af Beritechs positive ry som en virksomhed, der værdsætter sine medarbejdere: ”Snakken om Beritechs gode behandling af sine medarbejdere er sand. Det har stor betydning, når man overdrager ejerskabet af sin virksomhed og betror sine medarbejdere til andre,” bemærker han.
Derudover har det også afgørende betydning, at Beritech kan levere inden for hele værdikæden, herunder design, produktion, dokumentation og projektstyring af tank- og procesudstyr.
Som Mads understreger, gør dette værditilbud og den betydelige større kapacitet det muligt at imødekomme behov fra kunder, der ønsker komplette løsninger fra deres leverandører.
Bent Larsen, CEO Beritech Group
Tlf. +45 22 24 66 58
Mads Borregaard, Forhenværende CEO BB-Steel
Tlf. +45 40 41 13 91