Nyhed
Samarbejdet mellem Beritech og Filetfabrikken startede tilbage i august/september 2024, og siden da er der blevet investeret mange timer i at designe en produktionslinje, der kan imødekomme behovene hos den norske virksomhed.
Stian Møller Kirkhus, daglig leder hos Filetfabrikken, forklarer: "Vi oplever en stadigt stigende efterspørgsel efter laksefiletprodukter. Vi ønsker at øge kapaciteten, så vi kan tilbyde vores kunder større volumen og et bredere produktsortiment, herunder muligheden for også at producere ørredfilet."
Den nye linje vil ikke kun øge kapaciteten, men også sikre en høj grad af fleksibilitet, så Filetfabrikken hurtigt kan tilpasse sig skiftende markedsbehov.
Frode Kjellnes, Sales & Country Manager i Beritech Norge AS, ser frem til at levere løsningen: "Det er med stor glæde, at samarbejdet nu er officielt. Vi har arbejdet intensivt med at designe løsningen, og vi er nu i gang med produktionsprocessen."
Den komplette produktionslinje vil inkludere Beritechs kommende filetmaskine, Compact Pro BE-5351, som bliver selve kernen i produktionen. Filetmaskinen udmærker sig ved høj effektivitet og brugervenlighed og vil blive tilpasset, så den passer ind i Filetfabrikkens eksisterende produktionsmiljø.
"Filetfabrikken har fokus på forudsigelighed i leverancer, kvalitet i slutproduktet, bæredygtig produktion gennem hele værdikæden og kompromisløs fødevaresikkerhed. Derfor er hygiejnisk design, linjens effektivitet og oppetid helt afgørende for vores succes," forklarer Stian Møller Kirkhus.
Denne tilgang deles af Beritech, siger Frode Kjellnes:
"Hos Beritech lægger vi stor vægt på at levere et totalkoncept, der inkluderer alt fra produktionslinjer til service og løbende opfølgning. Compact Pro BE-5351 bliver en nøglekomponent for at sikre en stabil produktion med maksimal oppetid."
"Vi forventer, at vores leverandører arbejder sammen med os for at finde innovative løsninger, der forbedrer både kvalitet og effektivitet. Det har Beritech virkelig leveret på."
Valget af Beritech som samarbejdspartner blev ifølge Filetfabrikken truffet på baggrund af virksomhedens innovative tilgang og forståelse for både kundens og forbrugernes behov.
"Vi forventer, at vores leverandører arbejder sammen med os for at finde innovative løsninger, der forbedrer både kvalitet og effektivitet. Det har Beritech virkelig leveret på. De har været en grundig og nytænkende samarbejdspartner, som har været villig til at investere ressourcer i at udvikle løsninger, der ikke blot bidrager til produktionsforbedringer, men også sikrer os en betydelig konkurrencekraft i fremtiden," afslutter Stian Møller Kirkhus.
Den nye produktionslinje vil være baseret på Beritechs standardprodukter, men med skræddersyede tilpasninger til Filetfabrikkens specifikke behov. Målet er øget kapacitet, fleksibilitet og driftssikkerhed – alt for at imødekomme den stigende efterspørgsel og for at forblive en stærk aktør på markedet for lakse- og ørredprodukter.
Kontakt venligst:
Frode Kjellnes, Sales & Country Manager, på +47 913 23 365 eller fkj@beritech.dk.
Jess Kristensen, Sales Director, på +45 40 78 79 79 eller jkr@beritech.dk.